1145

04erne gang i den

04 Nyheder
11. oktober 2011 - 23:51 af: Jens Anker Hansen



Vi begyndte efterårssæsonen midt i august med at sende et enkelt hold til 5-mands stævne i Taastrup endnu inden træningen var startet efter sommerferien. Vi var ikke helt i form, men havde det sjovt.

Næste stævne var FB Cup på Frederiksberg, hvor vi stillede med to 5-mandshold. Det var ret hårdt, dels fordi vi ikke havde udskiftere, dels fordi kampene var meget lange. Men børnene var glade for at få spillet en masse fodbold.

I september havde vi hjemmebane til et SBU stævne, som gik rigtig godt for begge vore 5-mands hold. Det var i hvert fald 14 glade drenge, der spillede fodbold. Vi kan godt mærke, at træningen i år er udvidet fra 1 til 2 dage, for vi er begyndt at vinde mange kampe.

I oktober var vi til Lyngbys jubilæumsturnering, hvor vi stillede med 3 hold til 3 mands Horst Wein med 4 mål! Fedt stævne, hvor vi fik prøvet at spille med anderledes regler, og igen gik det rigtg godt (OK, vi havde også trænet lidt).

Sidste stævne var endnu et SBU stævne på hjemmebane, hvor billederne også er fra. Det var rigtig sjovt og en super afslutning på sæsonen. Nu glæder vi os, til at spille lidt indendørs.