Første kamp var på hjemmebane mod Dragør. Lundtofte lagde hårdt ud og pressede Dragør over hele banen, så det var rigtig ufortjent, at Dragør kom foran på et kontra angreb, hvor Julie i målet var uden chance. Kort efter fik LB hjørnespark og Gustav scorrede direkte på hjørnesparket uden at nogle andre rørte bolden. Så har vi også oplevet det!!
LB fortsatte med at være dominerende og efter endnu et hjørnespark, denne gang fra Mathias, headede Philip på mål, målmanden reddede, men Sebastian stod klar på reposten, 2-1 til LB. I de sidste 5 min. af første halvleg skiftede kampen karakter - nu pressede Dragør for udligning. Halvlegen sluttede dog fortjent 2-1 til LB.
I anden halvleg kom LB godt fra start. Efter endnu et godt hjørnespark, blev det 3-1 på et selvmål af Dragør. Herefter var kampen mere lige og meget spændende. LB kom på 4-1 på mål af Sebastian. Kort efter, på et langskud, reducerede Dragør til 4-2, men LB lukkede kampen kort før tid til 5-2 på et mål af Sebastian
Der skal lyde en stor ros til hele holdet, hvor alle arbejder for hinanden og samspillet er blevet rigtig flot. Det er tydeligt, at flere spillere har udviklet sig markant de seneste måneder.
Holdet bestod af: Julie, Mads Christian, Kasper H, Mathias, Gustav L, Simon, Frederik, Sebastian og Philip.
Målscore : Sebastian 3, Gustav L 1
Referat Stig ( Phillips far)