1145

03erne mod Hornbæk

03 Nyheder
10. september 2011 - 22:36 af:

Lundtoftes 03ere: Magnus, Sebastian, Frederik, Nilas, Kasper H, Alfred, Philip, Oscar, Julius, og Julie drog forventningsfulde nordpå, hvor slaget skulle stå mod Hornbæk.

Efter det obligatoriske kampråb og håndklap til modstanderen lød første fløjt til en kamp, der skulle vise sig at byde på lidt af hvert….

Hornbæk-drengene lagde stærkt ud og tordnede mod Lundtoftes mål. Der faldt flere skud på mål, men Nilas var vågen og præsterede den ene feber-redning efter den anden…. Det var første gang Nilas stod på mål, men sikkert ikke sidste!
Stille og roligt vandt Lundtofte fodfæste i kampen og pressede Hornbæk-drengene tilbage på egen bane-halvdel…. En scoring lod dog vente på sig, og coach Arthur var ved at gå ud af sit gode skind, da det ikke skortede på geniale oplæg, løbe-arbejde i verdensklasse og en del skud på Hornbæks mål..  Endelig satte Sebastian et mål i kassen, og et lettelsens suk bredte sig i forældreskaren. Lundtofte var på tavlen med 1-0!!!

Hornbæk-drengene satte nu hårdt mod hårdt og snart var der udlignet til 1-1… Vejrguderne gjorde også  sit til at øge spændingen, ved at åbne for sluserne - alle spillere fortsatte dog ufortrødent og kæmpede det bedste de havde lært, come rain or shine..

Pausen blev brugt til hop på stedet og konstruktiv tale fra Arthur. Det virkede! Uanset regn-tunge støvler gik Lundtofte på banen med fornyet energi. Det samme gjorde Hornbæk, der hurtigt scorede til 2-1. Pokkers også. Forældrene heppede på Lundtofte og den spirende sol, og under den flotteste regnbue udlignede Lundtofte til 2-2 på et kanonskud fra Magnus. 2-2 blev kampens endelige resultat.

Alle spillere gjorde en formidabel indsats! Hornbæk-drengene var rundet af rugbrød og var bestemt en udfordring - men vi tog kampen op, udfordrede og gav kamp til stregen! Flot spil drenge og Julie!!

For ref: HH 9/9-11