Efterårsturneringen er netop afsluttet for 01erne. Årgangen har deltaget med tre 7-mands hold i DBU regi så det har været rigtig hektisk med mange kampe og ikke mindre udfordrende med de mange kampflytninger. Men hvad gør det når spillerne bare giver den hele armen både til træning og i kamp og det hele krones med at de to række 4 hold begge vinder deres pulje i allersidste spillerunde samt at række 2 holdet slutter på en absolut flot 3. plads. Så er det jo lidt svært at få armene ned.
I række 4 har de to hold hele tiden ligget fremme i top tre og som sagt gjorde de arbejdet helt færdigt i deres sidste kampe begge med udebanesejre over henholdsvis BSV og FC Jonstrup. Række 2 holdet startede med tre nederlag på stribe, men kom så med et forrygende flot comeback og fik fire sejre ud af fem mulige og et knebent 3-2 nederlag til puljevinderne fra Farum BK.
Virkelig sejt. Et meget stort tillykke til alle spillerne og også en tak til den måde I har taget imod de mange nye spillere som har ønsket at spille hos os.
Håber I alle får en rigtig god efterårsferie og er friske, når vi skal starte vintersæsonen.
På trænerteamets vegne.
Michael H.